VORT LAND | danskelink.dk - den danske forbindelse

VORT LAND
ET GEOGRAFISK DIGT

HJEMMESIDE UNDER UDARBEJDELSE

HOMEPAGE IN PREPARATION

Vort Land

Chr. Richardts store digt Vort Land gennemgår i 72 strofer
de danske landskaber og deres historiske minder
som de tog sig ud på Christian 9.s tid.

Digtet udkom netop 25 år efter tabet af Sønderjylland,
og Chr. Richardt benytter lejligheden til
at udtrykke ønsket om en fremtidig genforening.

Digtet er formet som en rejse gennem Danmark.
Fra det sydvestlige Jylland går turen
op langs den jyske vestkyst
ned langs østkysten, videre over Fyn
til Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland.

Desuden besøges de danske kolonier:
De Vestindiske Øer, Færøerne, Island og Grønland.

Digtet slutter med et besøg i det tabte Sønderjylland.

Nedenfor findes digtet i sin helhed

og med den oprindelige stave- og skrivemåde bevaret.

Den sædvanlige sang af samme navn
benytter sædvanligvis kun stroferne 1, 3, 4 og 71.

Venner, ser på Danmarks Kort.

Tekst: Chr. Richardt, 1889 Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard, 1906.

Vort Land – et geografisk digt - af Chr. Richardt.

Og se stederne på et kort fra 1884.

- når pil bliver hånd på kortene kan disse forstørres -
- vend tilbage til siden med klik på pil øverst tv. på skærm -

1.	2.	3.
Venner, seer paa Danmarks Kort; seer, saa I det aldrig glemmer, til hver Plet har faaet Stemmer, thi det Fædreland er vort ! Maalt med Verden er det lille - derfor ingen Plet at spilde ! Maalt med Hjertet er det stort - dér er Danmarks Saga gjort !	Dette Kort, hvis Flade ren er af Tone-Linjer spættet, er med Kors og Punkter plettet, som om hundred Flueben havde over det spadseret og med Prikker vildt markeret - dette Flue-Maskepi er der Tusind Minder i !	Disse Øer, store, smaa, dette Fastland, disse Vige, disse Kyster, krumme, lige, som dit Øje hviler paa - disse Skove, Bakker, Heder, de har været Voxesteder gjennem Vinter, gjennem Vaar, for vort Folk i tusind Aar.

4.	5.	6.
Danmark mellem Hav og Hav har ej stærke Fjeldes Værge; faa og smaa er vore Bjerge, Klint og Klitt er skør og lav. Men des længer kan vi skue over Markens Lærketue, følge desto mere frit Fugle-Sang og Sole-Ridt.	Sammenknyttes Sted med Sted, ligner Kort lidt en Skude - Bornholm der agter ude, det er Jollen, vi har med. Kun vor Formast er tilbage af de tre fra gamle Dage - Skagen er dens Vimpel-Fæst ! Sejlet buger sig mod Vest.	Lad os for vort Reise-Jag med et Saltvands-Bad begynde - ned til Fanø vi os skynde, dér er stærke Bølgeslag ! Langvejs maa dens Sømænd fare, Alt maa Kvinder tage vare hylled ind for Sand og Blæst: Fisk og Fugl og Badegjæst !

I 1700-tallet blev der drevet hvalfangst mellem Spitsbergen og Grønland -
- ved Jan Mayen eller i Davisstrædet vest for Grønland.
Mange Fanømatroser "blev i Strædet" - omkom i Davisstrædet.

1851 åbnede Danmarks første badeanstalt ved Nordby havn på Fanø.

7.	8.	9.
Ribe med ærværdigt Ry, vogter nu Hans Krygers Minde - Riberhus vil ej vi finde, den de vandt med "Maj i By" ! End dog svulmer Kirkens Buer, og fra Taarnet vidt man skuer: Marsken med sin rige Høst ! Dronning Dagmars Brude-Kyst !	Nu i hendes Herres Spor drage vi ad Randbøl Hede ! Han og hans mod Ribe rede, vi, vi vende os mod Nord; Askov Ungdomshjem vi gjæste - fare saa med Dampens Heste vesterpaa mod Esbjerg Havn, ung af Aar,men god af Gavn.	Esbjerg er ej særlig fin, ej med Løvhang Kysten pynter - gjennem den dog brøler, grynter Tusinder af Kvæg og Svin ! Flod og Ebbe dér sig rører: snart man sejler, snart man kjører over Hjerting-Bugtens Vand - dér er "Eventyrets Land".

Hans Andersen Krüger (* 1816 Bevtoft † 1881): Slesvigsk gårdejer, kroholder og politiker.
Se: Vandrelærerinden fra Bevtoft og mindesmærket i Skibelund.

Dronning Dagmar (ca. 1186-1212) fra Bøhmen (nuv. Tjekkiet) -
- kommer sejlende i 1205 fra Meissen i Sachsen til Ribe -
- og bliver gift med Kong Valdemar Sejr (1170-1241)

Riberhus

I 1212 er Kong Valdemar på jagt ved Skanderbog Slot -
- da han får bragt budskabet at Dronning Dagmar ligger syg i Ribe.
Han startede sit ridt tilbage til Ribe med 100 mand.
15 var med over Randbøl Hede og alene nåede han til Ribe -
- hvor dronning Dagmar døde i barselssengen.

Askov Ungdomshjem er Askov Folkehøjskole - oprettet i 1865.

10. Følg fra Varde Jyllands Kyst mod Lemvigs og Bovbjergs Strande: saftig Eng bag hvide Sande ! Klyner med til Vinter-Trøst ! Havets Gus slaar Dugg paa Rude, Bonden kjører smaat med Stude - men paa dem han har Forstand, og sin Hede aver han.	11. Graadig plyndrer Vestervov Strandens Fod og Fjordens "Minde" - Ære derfor dem, der vinde Hedeland til Mark og Skov ! Millioner Juletræer om en Nytaarstid alt læ-er - for hvad fremsynt Flid har skabt Al og Kjær maa give tabt.	12. Men hvor Havet skummer hvidt, kæmpes der i Stormens Hvinen; rede staa med Rednings-Linen kjække Folk, ved Holmslands Klitt ! mens ved Lønborg Aa sig maler som en Lejr af Vildmands-Krâler Stak ved Stak i Tusindviis - sætter Studene i Pris!

Hedens opdyrkning
Al
Studehandel

13. Manden hist i Kappen blaa veg for Nørre Vosborgs Skanser - Bovbjerg i dets sejge Pantser lader han vel ogsaa staa ! Men hvor Kysten blødt sig løfter, trænger den til stærke Høfder: et Sæt Tænder om sin Bredd, til at bide fra sig med !	14. Agger-Næs og Thybo-Røn, Limfjord-Portens Stolper vaade, kun en Port af Havets Naade aabnet i en Stormflods Dønn - naar mon du dig atter lukker, her hvor Marehalmen sukker, her hvor Fugleskrig og Brag mødes over sjunkne Vrag ?	15 Da er Thyland mere blidt, inden Jammerbugtens Leje: Frugtbar Jord og faste Veje, bag den Havmand Skarreklitt ! Vaade Sand har Roser favre ! Sjørring Sø bær' vældig Havre ! Og i gamle Vestervig hvælves Klosterbuen rig.

Vestervig Kloster var et augustinerkloster og siden en herregård.
Eneste rest af de oprindelige klosterbygninger er den vældige Vestervig Kirke.

16. Hist i Nord staa Fyr ved Fyr; men hvor Rev og Brænding hærger, fostres mangen modig Bjerger, som i Nød kan staa for Styr ! Fik kun Flyvesand til Dige Vendelboens barske Rige - selv han er af sejgest Bark, han var med ved Sankelmark.	17. Skagen mellem Hav og Hav strækker ud sin blege Finger: Sejler ! spil nu dine Vinger, Revlen er den visse Grav ! Men i Sæby's Bøgedale Fuglerøster føre Tale; og ved Fladstrand Tog og Skib mødes under Dampens Pib.	18. Nørresundby's Skinnevej med de Strøm-ombruste Piller binder tæt hvad Fjorden skiller: Nordenland til Aalborgs Kai; Staden selv har gammel Vane, fra Jens Bang og Jomfru Ane - godt den gjemmer Fortids Arv mens den fremmer Nutids Tarv.

Slaget ved Sankelmark mellem landsbyerne Sankelmark og Oversø -
- var et mindre slag på vejen mellem Slesvig by og Flensborg -
- under det danske tilbagetog fra Dannevirkestillingen 5. februar 1864.

Jens Bang ca. 1575 – 1644. Handelsmand. Byggede 1623-24 købmandsgården Jens Bangs Stenhus.

Jomfru Ane skulle være Ane Madsdatter Viffert ( -1572) tidl. nonne fra Ø Kloster ved Limfjorden.

19. Limfjord er af lys Natur: Lyse Klinter! lysblaa Vande ! Lyse Drag om Morsø's Pande - Mørk af Lød er ikkun Fur. Orlogs-Flaader har den baaret - Østers med, en Deel om Aaret ! Trindt om Holm og Næs og Vig Fuglevinger røre sig.	20. Nu fra Skives grønne Bredd frem imod Steen Blichers Egne - lad sig fast for Øjet tegne Viborg Kirkes Kraft og Fred ! Gjæst det Bjerg af Steen paa Stene, højnet op i Linjer rene ! Krypten, hvor om Glippings Død længe "Vaadesangen" lød !	21. See, paa denne Bakkevold over Viborg-Søens Vove holdtes Thing, stod Gudehove, alt i fjerne Heden-Old ! Her skød Ejegod med Smerte fra sig Folkets Haand og Hjerte ! Her de knæled for Sankt Kjeld - her sprang Luther-Tidens Væld !

Steen Steensen Blicher 1782-1848 Præst og forfatter.
Skrev digte og noveller og oversatte internationalt kendte værker.
Erik 5. Klipping (Glipping) 1249-1286. Konge ca. 1266 – 1282. Myrdet i Finderup Lade 22. november 1286.

Erik Ejegod ca. 1060 – 1103. Konge 1095-1103. Døde under korstog 1103.

Sankt Kjeld: Kannik i augustinerordenens fællesskab helgenkåret 1189.

Luther’s lære og Reformationen kom 1526 til Viborg med Hans Tausen (1544-1561).

22. Tag saa Krøniken paa Raad: Mindes Svend paa Grathe Hede ! Finderup ! og Hald histnede, Borgen med den hvasse Braad ! Men, naar Gudenaa du hilser, tak det bundne Danmarks Frelser, Ridderen af Nørreriis - elsk du Danmark ligerviis !	23. Aarhus, med Sankt Clemens' Chor, Med Sankt Clemens' Bro den høje, har mod Helgenæs sit Øje, men sin Fod i skovklædt Jord ! Den gav Videnskabens Skoler tvende højt berømte Ole'r ! Tidt besat af Fjendetrop, blomstred den dog altid op.	24. Kalø, Vasa's Fangebo, vi dog ikke glemme burde - eller Øster-Jyllands Fjorde, hver har sin By, een har to. Husk og Øerne derude, hvor de vilde Storme tude - klatt ej Anholt til med Blæk, saa er Øen ganske væk.

Svend Grathe – konge 1146-1157.
Som følge af strid om tronen mellem Knud, Svend og Valdemar dræbt på Grathe Hede.

Ole Rømer 1644-1710. Astronom, ingeniør og politidirektør. Målte lysets hastighed.

Gustav Vasa konge af Sverige 1523-60. Frigjorde Sverige fra Danmark.
Sad en tid fanget på Kalø Slot inden flugt til Lübeck.

25. Saa igjennem Mark og Lyng did hvor blanke Søer smile - tag i Silkeborg en Hvile, og mod Himmelbjerget gyng ! Dvæl paa Kollens runde Banke, til du fatter Taarnets Tanke ! Glem ej Ry', hvor da det kneb, Tredje Christian Kronen greb !	26. Dog fra Skovene med Sorg maa vi sydpaa Foden flytte - Huen af for Kongens Støtte ved det stille Skanderborg ! Over Horsens ned mod Vejle, hvor til Munkebjerg vi sejle ! Saa mod Jelling gaar vort Trav - Gorms og Thyres Tvilling-Grav !	27. Herfra ned til Koldinghus - Borgen, som fra Abels Dage fletted i vor Konge-Sage baade Død og Elskovsrus ! som har seet i Vaabenjakker Tydske, Svenske og Polakker - til en kuldskjær Spaniol stak i Brand den Kongestol.

Christian 3 1503-1559 –konge af Danmark 1534-1559 og Norge 1537-1559.
Søn af Kong Frederik 1 og tilhørte oldenburgske slægt.

Jelling Kirke er en frådstenskirke fra ca. år 1100.
Der har tidligere ligget tre trækirker på stedet.
Harald Blåtand rejste den første kirke på stedet -
- sandsynligvis som gravminde over sin far Gorm den Gamle.
Den lille Jellingsten blev rejst omkring år 950 af Gorm den Gamle over hustruen Thyra Danebod.
Den store Jellingsten er rejst af Gorms søn Harald Blåtand omkring år 965 -
- som et minde over hans afdøde forældre Gorm og Thyra -
- og med en erklæring om -
at "Harald samlede Danmark og Norge og gjorde danerne kristne".
Sidstnævnte sten har man også kaldt for Danmarks dåbsattest.
Til Jelling-monumenterne hører også de to kæmpegravhøje -
- hvor det menes, at Gorm og Thyra har ligget begravet.
Disse er blandt de største i Danmark.

Koldinghus kongeslot fra 1200-tallet.
Nedbrændte i 1808 da spanske hjælpetropper var indkvarteret der.
Var det Erik Glipping eller kong Abel, der byggede Koldinghus ?
(Abel: hertug af Slesvig 1232-1252, konge af Danmark 1250-1252)

Fra tårnet skuer man ned over det i 1864 tabte land- Nordslesvig

Siden 1843 har Skamlingsbanken været ramme om store folkemøder.
Grundtvig, Laurids Skau og Orla Lehmann har talt der.
Siden 1998 er afholdt operakoncerter med op tll 30.000 tilhørere.

28. Under Slotsruinens Vold Kolding rødt i Solen luer; men fra Taarnets Tinde skuer Kæmpen med det danske Skjold, ud mod Landet, hvor vi blødte ! frem mod Skamling-Bankens Støtte, - den som hvisker: brudt og deelt, det kan atter vorde heelt !	29. End vi ved vor "Landsoldat" vil i Frederits os fryde - saa Farvel du brave Jyde. Færgen holder alt parat ! Lillebeltets Bølger glimte, Strib og Middelfart vi skimte - Svends og Palnatokes Land vinker os med skovklædt Strand.	30. - Fyens Form, den minder lidt om et Rundebrød (et Wiener); Rundt om Kanten som Rosiner By ved By - den største midt ! Øen er og fed og lækker, med de rosenfyldte Hækker, Humle-Hegn og Abildgaard - Fyens Børn har blide Kaar !

31. See, hvor Slot og Fruerlund spejle sig i blanke Søer - som Niels Juels de grønne Øer i det skjønne Svendborg-Sund ! Glem dog over Herresæder ej de myge Husmands-Steder, thi bag Bindingsværket dêr mangt et Snille fostret er !	32. Odense, hvor Hellig Knud holdt sin Kirkegang den tunge, - og hvor Eventyrets Konge drømte hos sin Dukkeklud - nu ved Aaens grønne Bredder midt i Bane-Nettet sidder, og i sine Traades Spind drager Liv og Handel ind.	33. Fredelig og mild Natur - Kirke tæt ved Kirke stillet - fredelig som Kingos Billed hos "Sankt Knuds" den røde Mur ! Dog om Kamp og Fremmed-Vælde Øxnebjerg og Nyborg melde - og paa Lyø gik den leg, hvor Kong Volmers Lykke veg.

34. - Nu til Lolland-Falsters Jord over Ørsteds Ø vi skjære - selv om Isen ej kan bære, dog i Svenske-Kongens Spor ! Ham bød Nakskov haarde Knoer - nu den sanker Sukkerroer, eller Hvedens gyldne Skat - Landet selv er ganske fladt !	35. For mod Stormflods Bølgekast Sønder-Herred at betrygge, stærke Diger de maa bygge - Aalholm stod dog altid fast ! Men en Indsøs fromme Vover - Himlen under, Himlen over - skvulpe tyst om Maribo, Kongedattrens Klosterbo !	36. Piletræ ved Piletræ hegne Bondens gode Traver, mens bag vide Dyrehaver Grevesæder gik i Læ. Landsby-Navne Klangen henter stundom fra de gamle Vender; Maalet selv er blødt som Snee - mærk dig vel "det stumme d" !

37. Over Guldborg-Sundets Bro vi mod Falster-Byen glide, - hvad den hedder, maa du vide vi har endnu slige to! Staden var engang befæstet, og Czar Peter har den gjæstet - siden Gjedser-Banen kom, en Station paa Vej til Rom !	38. Vi vil ikke slet saa vidt, kun til Møen vil vi færge - dêr er et af vore Bjerge, er det ogsaa kun af Kridt ! Med sin Bøgekrones Blidhed, i sin Kjortels skjære Hvidhed, Troner Dronningstolens Mø over salten Østersø.	39. Og, hvis ej du søsyg er, men har Mod en Tur at sejle, end vi Bornholm bør pejle - dêr er ogsaa Mennesker! Hammershus paa Klippens Svale ! Egekrat med Nattergale! Golde Skjær, men fulde Ax, Djærve Folk og gode Lax !

40. - Endelig paa Sjællands Grund, satt' i Land ved Kallehave, frem mod Vordingborg vi trave langs det stille blanke Sund! Volmer-Taarnets Guldgaas blinker, fra dets Top et Rundsyn vinker, - hist i Nord, i Skoves Ly, Salme-Skjaldens Fødeby !	41. Snart fra Masnedsund, som saae Dannerkongens Rygen-Flaade, langs med Telegrafens Traade Herlufs Lærdomsgaard vi naae - over Valdemarers Grave atter Sorøs Lindehave, hvor hos Axels Bispestav ogsaa Holberg har sin Grav.	42. Lad de Grave tale Lydt - først om Kongedaad og Snille ! saa om Styrke i at ville! saa om Frugter vi har nydt! Lad det springe dig i Blodet Dannisheden, Mandemodet, som har kredset her om Soer, og som Saxos Pen gav Ord !

43. End til Kallundborg vi maae, hvor Kong Christiern, løst af Buret gjensaae Lyset, træt og furet - da hans Blik knap Lyset saae ! her, hvor Esbern Snare satte Kirken med de spidse Hatte - og hvor Samsø's Viking-Kyst melder Oldtids Kæmpe-Dyst.	44. Skarritsøens Bøgesal - Refsnæs med - var værd at søge; dog vi maa afsted til Kjøge, til Niels Juels og Hvidtfeldts Val ! Atter bort fra Kugleregnen, gjennem Frøkenkloster-Egnen ud til Stevns og Højerup, - som ej taaler mange Skubb.	45. Her paa Klinten er der smukt, og de grønne Bølger vinke, dog vi tør os ikke sinke - frem mod Roskild gaar vor Flugt; Dômen dêr os mægtigt drager med dens Konge-Sarkofager: slange Spir mod Himlens Blaa ! brudte Spir i Gravens Vraa !

46. Under disse Buers Laag har med Klokkeklang og Amen Slægt paa Slægter gravlagt sammen Konge-Rækkers lange Tog: stillet Fjerde Christians Kiste hos den gyldenkranste sidste ! Harald Blaatands, Tveskjægs Been Hos Margretes Marmorsteen !	47. Her paa Isefjordens Egn, inden Bøgeskoves Lukke gik ved Lejre Danmarks Vugge, under Styrkens Hammer-Tegn. Siden hen saae Hroars Kilde Kongedrab ved Julegilde ! Atter her blev Segl hængt ved Svenskekrigens dyre Fred.	48. - Nu mod Nord, hvor kæmpestærk Oldtids-Egen staar hos Bøgen - mens fra Smelte-Ovne Røgen stiger over Fredriksværk ! Vil du see Helenes Kilde, gjør en Valfart til Tidsvilde. Hist i Slangerup som Pog Kingo staved Bibelsprog.

49. Saa til stolte Fredriksborg, bøgekranset, bølgevædet, mellem Borge Kongesædet - Flammehav til Folkesorg ! Blev du Varsel om den Kvide, Danmarks Rige skulde lide - rejst paany du varsle skal om Opstandelse fra Fald !	50. Fredensborg er tæt herved, skjøndt den knap kan sees i Kikkert - husk dig om, saa veed du sikkert, Slottet melder om en Fred ! Nutildags man Venskab slutter; Kejserbørn og Kongegutter møde her ved Esrom Sø Danmarks Søn og Bretlands Mø.	51. Skal vi saa til Hellebæk, hvor Maskinerne de snurre ? Eller, vil du gjæste Gurre, Trodse Volmer-Jagtens Skræk ? "Ligemeget hvad for Egne", her er fagert allevegne - blot vi naae den salte Sø, Øresund med Tychos Ø.

52. Kronborg i sin Brynje graa, holder Vagt ved Sunde-Lukket; gjæve danske Mænd har sukket i dens dybe Fangevraa. Døv for Kattegattets Rullen stirrer Kæmpen ud mod Kullen, og mod Kärnan, som engang stemte i hans Vaabensang.	53. Stil dig ud paa Pynten her, see hvad Skjønhed her er samlet - Holger Danske eller Hamlet ej forstyrre vil vor Færd ! Skaanes Bjerg og Sjællands Lunde ! Sang fra friske Bølgemunde! Fiskerbaad og Sejler-Tog; Helsingborg og Ørekrog !	54. Dog vi maa igjen i Gang; ned mod Rungsted vil vi glide, hvor ved Fiskerhyttens Side Ewald skrev vor Kongesang; Derpaa flygtigt end vi gjæster Hirschholms veemodsfulde Rester - Sommerslottene forbi frem mod Rheden haste vi.

55. Hovedstaden vinker os - Kirkespir og Taarne skinne ! Marmorkirkens Kuppel-Tinde ! Christiansborgens Murkolos ! Ak, som en forgjort Prinsesse, kommen ud af Troldens Esse, staar den end, os selv til Skam i sin grimme, svedne Ham.	56. - Axelstad, fra Fiskervraa, fra en Borg, en Smule Kjerte, voxet op til Rigets Hjerte, bag de samme Bølger blaa ! Hovedstad med Hoved-Stemme, hvor hver Syvende har hjemme af det hele Folketal - ofte nok du stod for Fald.	57. Venderne dig efterstod ! mod de Lybske, mod de Hanser værged dig Philippas Skanser - og mod Stormen Borger-Mod ! End om Kongedybets Hæder Folkesang og Farvand kvæder - kun for Britens Bombekast baade Mod og Volde brast.

58. Broget vexled Krig og Fred, plyndret blev du, brændt, belejret; dog din Levekraft har sejret - gid det altid vare ved ! Det er gaaet dig som Hørren - braget, skjættet, lagt til Tørren, blev du altid mere hvid, skjønnere fra Tid til Tid !	59. Hvor ved Højbroplads man staar for Butikker julelyse, maatte Rigens Raader fryse udenfor Fru Sigbrits Gaard ! Og hvor Slagterhunde støje, har fra Tavsens Mund og Øje Aandens Lysning fundet Vej - i en glemt Sankt Nikolaj	60. Gjennem Havnen, hvor nu snelt Damperne hinanden møde, gled en Kveld med Fakler røde mod Kastellet Griffenfeldt ! Og hvor Christiansborgs Ruiner har saa drøvelige Miner, traadte under Kroners Glans Struensee en vovet Dans.s.

61. Under Børsens Linde-Vagt hylded efter Dage onde Adel, Borger, Præst og Bonde Tredje Fredriks Enemagt! Tæt derved, paa Slottets Side, saaes det Folketog at skride, som bar Friheds Maj i By i en anden Fredriks Ly !	62. Kongens Sæde, Folkets Raad - Fjerde Christians Spir og Tage - Bertels Grav foruden Mage - Kirkehal og Orlogsbaad - Holbergs, Øhlenschlägers Scene - Videnskabens rige Grene - Havn og Børs, og Sang og Klang - Alt dig giver første Rang !	63. - Nu, hvis ej dig skræmme bort Bølgedyb og is og Bjørne - findes jo i kortets Hjørne endnu Land vi kalde vort ! ej blot Sukker-Colonier, Palmestrand med Kolibrier - men som Trappetrin mod Nord Færøs - Islands - Grønlands Jord !

64. Færø-Gruppens Grinde-Kyst, hvor de Lyngomkranste Hamre, hvor de tusind Fugle-Kamre byde kjække Mænd til Dyst, midt i Nordhavs bløde Taager over Sang og Saga vaager ! Dêr gaar Braadd af vilde Sjø ! Dêr gaar Dans paa gjæstfri Ø !	65. Island - med sit Kjedel-Kog under Geisers Skorstenspibe - som maa Askeregnen gribe snart paa Jøkel, snart i Vaag ! Edda-Land og Saga-Lukke! Vølvens Amme, Snorres Vugge! Gunnars, Egils, Gudruns Land, hvorfor blev saa arm din Strand ?	66. Stolt du var i Hedenold - ak, men selve Saga flytter ogsaa sine Højstol-Støtter, gaar paa Viking tavs og kold ! Lavt er Høvdingsædet vorden, og din Rigdom, Fjorden, Hjorden, - men i Mindets Nordlys-Glans blinker højt din Skjalde-Krans !

67. Grønland - Erik Rødes Kyst, du som Nordpols Løndom fjæler, du hvis Børn i Hund og Sæler har sit Forspand - og sin Høst - er du ved en Is-Ørk lignet, dig har Egede velsignet ! Og din korte Sommers Glød skjærmer dig mod Vinternød.	68. - Seer du saa den Farvestreg hist lidt Syd for Kongeaaen ? Glem den ikke, stirr kun paa'en, dêr er Danmarks Grænse - Nej, ej for danske Mænd og Kvinder ! ej for vore dyre Minder ! ej for grønne Danevang ! ej for Modersmaalets Klang !	69. Dêr i Uffes gamle Land rejste sig vor første Kirke ! Dêr var Thyres Dannevirke ! Dêr steg Dagmar ud paa Sand ! Dêr har Flensborgfjorden sukket, da Margrete Øjet lukked - fejre Dronning-Navne tre, aldrig ramt af Tidens Lee !

Erik den Røde

Hans Egede
Uffe hin Spage

Thyra Danebod - måske datter af engelsk konge - gravsat i Jelling sammen med Kong Gorm den Gamle.
Thyra Danebod tilskrives iflg. sagnet opførelsen af en del af Dannevirke-volden.

Margrethe I Søborghus 1353 - Flensborg Fjord 1412
"Fuldmægtig Frue og Husbonde og hele Rigets Formynder" 1387-1397 / 1375-1412

70. Dêr i meer end tusind Aar Dansk og Tydsk tog Livtag sammen ! snart var Sejren vor, snart Skammen - til vi fik vort Ulivssaar. dêr i Sønderjyllands Have tues vore Heltegrave ! dêr Kong Fredrik sank i Død - dêr er og Kong Christian fød !	71. - Venner seer paa Danmarks Kort, seer, saa aldrig I det glemmer ! til hver Plet har faaet Stemmer, klingende snart blødt, snart haardt ! til I ender med at bede: skjærme Gud vor gamle Rede - skjænke os et Danmarks Kort, hvor alt Dansk igjen er vort !	72. Naar dit eget Liv engang, alt som Tidens Slag-Uhr dikker, lig et Landkort for dig ligger udspændt som nu Danevang - gid da blandt de mørke Pletter frugtbar Manddoms Sommersletter efter gjæve Fædres Skik maatte lyse for dit Blik !

Sønderjylland = Nordslesvig

Kong Frederik VIII Konge 1906-1912 / København 1843 - Hamborg 1912
Kong Christian IX Konge 1863-1906 / Gottorp Slot 1818 - 1906 Amalienborg

↑